Reception

Mad til reception og konferencer

Læs om vores Receptions buffet her >>

Til en reception er stemningen oftest uhøjtidelig, og de kortere samtaler bliver ført stående balancerende med glas i hånden.

Det hvide dækkede langbord med de mange fade og opsætninger er mange gange det centrale omdrejningspunkt ved buffeten til receptionen og konferencen. Og kan man ikke finde på andet at tale om, skal buffetbordets fristelser gerne give anledning til positiv omtale.

Maden i vores receptions- og konferencebuffeter er fin, festlig og fingernem. Smagen er naturligvis i fokus, men detaljen løber ofte med opmærksomheden.

Traditionelt eller tema til din reception

Inden vi planlægger en buffet, taler vi altid med jer og hører, hvad det er for en type arrangement, og hvilken mennesker der vil være til stede. Buffeten skal tilberedes, så den passer til de øvrige rammer om receptioner eller konferencer.

Mad til alle sanser

Filosofien i vores køkken og buffeter er, at der skal være noget for alle sanser. Man skal både nyde smagen, duften og synet af vores mad. Vi har nemlig valgt at kræse lidt ekstra for retterne og anretningen af maden. Vi tror på, at god mad til receptionen, konferencen eller festen kan give en sund appetit på livet og motivere folk til at gøre en forskel.

Mere end mad

Hvis I skal holde receptionen eller konference hos jer selv og ikke har det nødvendige service og udsmykning, hjælper vi også med det. Service, duge, lysestager, fade, blomsterdekorationer – alt, hvad der hører til et festligt eller fagligt arrangement med mange mennesker.

Lokaler du kan lide at være i

Mange receptioner eller konferencer holdes ude, og vi har rammerne til at holde arrangementer med op til 150 gæster.

Vi har tre festlokaler, et i Albertslund, et i Brøndby og et i Gladsaxe. Alle lokalerne er rummelige, lyse og har en god akustik. Der er let adgang til alle festlokalerne og gode parkeringsforhold.

Med en buffet fra Kejserindens Gryder får I en oplevelse for alle sanser.